image
Annoncer

Stævner

GEK Ønsker Ellen Peytz og Florian held og lykke ved weekendens DM for Fjordheste, med kvalifikation til EM.

 

Staevner maj 2012

3 glade vindere,  sikrede fuldt hus til GEK, ved stævne på Ishøj Sportsrideklub i LC programmerne. Cecilie på EL SAMBA N fik en flot 1. og 4. Otilia på FELIX fik en flot 2. og 3 plads Caroline på RØGILD'S DOMINIQUE tog 5 pladsen. I LB fik Luna på MY FAIR LADY førstepladsen.

Handicap

I Gentofte Rideklub har vi en veletableret handicapafdeling, hvor der tilbydes handicab privatundervisning. 

Det betyder, at vi har heste og ponyer, der er specielt trænet til at ride med handicappede ryttere. Det betyder også, at der er hjælpemidler til selve ridningen på stedet, samt at du vil føle dig velkommen trods dit handicap, fordi vi er mange. Kørestole, rolator etc. er således et dagligt og accepteret syn i Gentofte Rideklub.

Handicapridning på Gentofte Rideskole 

Gentofte Rideklub er godkendt af DHIF, hvilket betyder at vi opfylder kravene om de ydre faciliteter, der skal være i orden, for at en rideklub kan tilbyde handicapridning. Der forefindes således gode tilkørselsforhold helt ned til ridehallen, hvor det også er muligt at parkere, hvis man er dårligt gående. Desuden findes der opvarmet rytterstue og handicaptoilet.

I vores rideskole ridehal er der installeret lift og kørestolsrampe., og der forefindes et stort udvalg af specialudstyr til selve ridningen, herunder specialskind, diverse tøjler mv. Hestene og ponyerne, der indgår i handicapundervisningen, er alle specialuddannede, rolige og pålidelige hest, der er vandt til både skovture og ridning i ridehus. Selve undervisningen varetages af specialuddannede handicapinstruktører.

Undervisningen er individuel, således at særlige interesser og handicap tilgodeses i hvert enkelt tilfælde. Der er således mulighed for enten at ride ude, at lave styrketræning på hest, motoriske øvelser på hest, afspænding på hest, udstrækning på hest, samt egentlige ridetekniske øvelser som at stoppe og dreje hesten, ride sidelæns osv.

Hvordan foregår ridningen 
Efter at der er ført protokol m.v. sadles hestene op, og hvis du har lyst og mulighed, er du velkommen til at være med til det. 

Efter de indledende manøvre med at spænde gjord, indstille stigbøjlerne, så de passer til netop dig, er vi klar til at begynde ridningen.

Ridningen kan enten foregå i vores Routunde, eller på ridebanen. Vi træner det at man styrer hesten, holder balancen, træner svage muskelgrupper og almindelige ridetekniske principper.

Du er velkommen kontakte kontoret, hvis du vil hører mere, eller tilmelde dit barn til ridning, det er Pernille som er ansvarlig for Handicabridningen.

Handicapridning med historie

På Gentofte Rideklub red ride legenden Lis Hartel, som levede fra 1921 til 2009.

Lis Hartel havde polio og kunne ikke gå, eller ved egen hjælp komme op på hesten.

På trods af sit handicab var Lis Hartel den første kvinde til at vinde sølvmedalje ved de Olympiske lege i 1952, og efterfølgende vandt hun ligeledes sølvmedalje i 1956, og derudover en masse store mesterskaber. Lis Hartel er derfor en af de få indenfor ridesporten, som er optaget i dansk idræts "Hall of fame".

Lis Hartel stiftede en fond til hjælp for terapeutisk ridning.

Portræt af Lis Hartel
Danmarks Radio har lavet et større portræt af Lis Hartel, som blev vist i1982. Lis Hartel døde i 2009.

 Du kan se uddrag af programmet her: